Pressemeddelelser og kommentarer til indlæg i pressen
Retten i Aalborg har den 25. november 2022 afsagt en dom i en sag mellem et parkeringsselskab og en parkant.
Dommen har vakt en del furore i parkeringsbranchen, idet den er i modstrid med Parkeringsklagenævnets praksis og ikke har støtte i tidligere retspraksis.
Sagen drejede sig i korthed om, at en parkant havde fået en parkeringsafgift, fordi han i betalingsautomaten ikke havde indtastet registreringsnummeret på den bil, han parkerede. Han havde derimod indtastet nummeret på en anden bil, som han også havde rådighed over i det daglige.
Skiltningen på parkeringspladsen angav tydeligt, at parkering kun var tilladt mod betaling og registrering af korrekt nummerplade. Betalingsautomaten var indrettet således, at parkanten, efter at have indtastet et registreringsnummer, i displayet blev bedt om at bekræfte nummerets rigtighed og oplyst om, at "Tastefejl kan medføre en uomstødelig P-afgift".
Retten i Aalborg frifandt bilisten for betaling af parkeringsafgiften med to begrundelser.
Første begrundelse var, at parkanten efterfølgende havde godtgjort, at han faktisk havde betalt for parkeringen, selv om det var under angivelse af et forkert registreringsnummer.
Til denne begrundelse er at bemærke, at parkanten ikke fulgte de spilleregler, der meget klart fremgik af skiltningen og automaten og herunder forsømte at tjekke, om han nu også havde indtastet det rigtige nummer. Kravet om, at korrekt registreringsnummer skal indtastes, er til for, at parkeringsvagten på stedet kan konstatere, om der faktisk er betalt for parkering af en bestemt bil og kan pålægge en afgift for forseelsen, hvis det ikke er tilfældet.
Af samme årsag kan man heller ikke under normale omstændigheder slippe for en bøde, hvis man bliver taget i toget eller bussen uden billet eller i sin bil uden førerbevis - heller ikke selv om man efterfølgende kan godtgøre, at billetten eller førerbeviset lå derhjemme.
Intet overhovedet antyder, at det var tilfældet i den pågældende sag, men i princippet kunne parkanten og fx et familiemedlem have parkeret to biler og kun betalt for og registreret det ene af køretøjerne. Hvis Aalborg-dommen får lov at danne præcedens, ville begge biler med én og samme billet kunne "dokumentere" og slippe igennem med, at man havde "betalt".
Det svarer til, at et par togrejsende i givet fald ville kunne rejse "risikofrit" på kun én billet: den ene ville kunne vise kontrolløren billetten, og den anden ville efterfølgende kunne fremsende den samme billet som "dokumentation" for betaling.
Rettens anden begrundelse for frifindelsen i Aalborg-sagen var, at teksten på skiltene og i automaten indeholdt "et skønselement i vurderingen af, om en tastefejl skal medføre en uomstødelig parkeringsafgift".
Skiltenes og automatens tekster var klare og utvetydige. Teksterne oplyste, at en tastefejl "kan" medføre en parkeringsafgift. Der var ikke her tale om et "skønselement", men om en helt korrekt gengivelse af fakta: en parkeringsafgift pålægges naturligvis kun, hvis forseelsen opdages.
Aalborg-dommen er udtryk for en afvigelse fra Parkeringsklagenævnets klare praksis. I klagenævnets sag nr. 436 fik parkeringsselskabet medhold i et tilfælde, hvor parkanten var kommet til at indtaste et "Y" i stedet for et "X". I sag nr. 306 var et "C" blevet til et "V", i sag nr. 1456 skulle et 9-tal i stedet have været 1-tal, i sag nr. 1695 skulle det have været et "J" i stedet for et "Y", og i sag nr. 2104 skulle der have været tastet "23" i stedet for "29".
Klagenævnets praksis skiller sig markant ud fra afgørelsen fra Aalborg - specielt hvis man tager i betragtning, at det nok er lettere som parkant at komme til at overse, at man har tastet et enkelt tal eller bogstav forkert i modsætning til et helt registreringsnummer.
Parkeringsklagenævnet er sammensat af en dommer som formand, to medlemmer udpeget af FDM og Forbrugerrådet Tænk og to medlemmer udpeget af parkeringsbranchen. Nævnets afgørelser i de omtalte sager er truffet med formandens stemme som tungen på vægtskålen.
Med dommen fra Aalborg er der ikke etableret en (ny) praksis vedrørende kravene til indtastning af korrekt registreringsnummer i betalingsautomater, og det sidste punktum er ikke sat.
Det er ikke nok at betale. Man skal også dokumentere - og gøre det på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde - at man har betalt.
Parkeringsbranchen ser frem til, at praksis på området bliver klart og entydigt fastlagt.
021222
Parkeringsklagenævnet offentliggør i dag sine tal for 2021 (https://www.parkeringsklagenaevnet.dk/).
Klagenævnets formand er en dommer og nævnets øvrige medlemmer er udpeget ligeligt af forbrugerrepræsentanter (Forbrugerrådet Tænk og FDM) og parkeringsbranchen.
Tallene viser, at Parkeringsklagenævnet i 2021 modtog 1.830 klager. Det er et fald i forhold til 2020, hvor Parkeringsklagenævnet modtog 2.005 klager.
Samlet set har nævnet modtaget i alt 6.221 sager siden opstarten i 2018. Heraf har man måttet afvise 448 sager som uegnede til behandling, f.eks. fordi bilisten ikke først havde klaget til P-selskabet.
Det efterlader således i alt 5.773 sager til behandling. Inden sagerne blev forelagt nævnet til behandling, trak bilisterne imidlertid 289 sager og P-selskaberne 1.178 sager eller ca. 20% af de 5.773 sager, der var egnet til behandling.
Nævnet har siden starten realitetsbehandlet 1.028 sager, hvoraf 49 dog blev afvist og 17 sager udsat. Nævnet har dermed afgjort i alt 962 sager. Heraf er 754 (78%) faldet ud til P-selskabets fordel og 208 (22%) til bilistens fordel.
Årsagen til. at selskaberne har trukket 1.178 sager, er dels fejlbehandling hos P-selskaberne, men også i stigende grad de afgørelser, som nævnet træffer, og som udstikker en ny praksis på parkeringsområdet. Nævnets afgørelser i principielle sager får indflydelse på andre lignende sager, som der er klaget over. Selskaberne trækker sådanne verserende sager fra nævnet samtidig med, at man ændrer procedurer og praksis fremover.
Brancheforeningens formand, Michael Christensen, der er direktør i Apcoa, udtaler: "Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening er meget tilfreds med nævnets arbejde.
4. maj 2022
|
|
|
|
|
I dag den 5. juni 2023 udgiver Parkeringsklagenævnet sin årsrapport for 2022.
Af rapporten fremgår, at nævnet i 2022 modtog i alt 2.142 klager. Heraf afviste nævnets sekretariat på forhånd 205 klager, fordi de af forskellige årsager ikke opfyldte kravene til, at nævnet kunne behandle dem.
Af de resterende 1.937 klager frafaldt enten parkeringsselskabet eller klageren sagen i 269 tilfælde. Tilbage var således 1.668 sager, som Parkeringsklagenævnet skulle træffe en egentlig afgørelse i.
Alle klager, som nævnet modtog i 2022, har naturligvis ikke kunnet behandles i løbet af 2022.
I 2022 realitetsbehandlede nævnet 1.059 sager, som ikke mindst byggede på klager modtaget i tidligere år. Nævnet afviste heraf 54 sager. Af de resterende 1005 sager blev parkeringsafgifterne fastholdt i ca. 79% af sagerne, dvs. for ca. 791 afgifters vedkommende, mens de klagende parkanter omvendt fik medhold i ca. 214 sager.
Nævnets afgørelser er vigtige for branchen, idet de medvirker til at udfylde huller i parkeringsreglerne og fjerne usikkerheder. Det gælder uanset, om nævnet godkender afgiften eller giver bilisten medhold. Den relative andel af sager, hvor bilisten får medhold, er faldet over de seneste tre år, hvilket viser at branchen lærer af nævnets afgørelser. De nævnte 214 sager, hvor parkeringsafgiften blev underkendt, udgør i øvrigt en forsvindende lille promille af samtlige udstedte kontrolafgifter.
------------
Da Parkeringsklagenævnet for et år siden udgav sin rapport for 2021, udtrykte repræsentanter for forbrugerorganisationerne kritik af, at parkeringsselskaberne havde frafaldet en del parkeringsafgifter efter, at parkanten havde klaget til nævnet, men inden sagerne kom til realitetsbehandling. DPPB, de private parkeringsselskabers brancheforening, imødegik kritikken ved at oplyse, at dette skyldtes, at selskaberne pligtskyldigt rettede ind efter den nye og til dels ændrede praksis, som domstolene og nævnet løbende fastlagde.
Nævnet udtaler i årets rapport, at der i 2022 er sket et nævneværdigt fald i antallet af sager, som parterne har trukket i forhold til 2021, nemlig på ikke mindre end 38%.
I årsrapporten for 2022 forklarer nævnet og dettes formand, at faldet formentlig [kan] forklares ved, at parkeringsoperatørerne i 2021 reagerede hurtigt på de ændringer i retstilstanden, der skete ved nogle landsretsafgørelser. Videre hedder det i rapporten: Mange parkeringsoperatører valgte at trække de sager, der viste sig ikke længere at være i overensstemmelse med rets- og nævnspraksis. Der har ikke i 2022 været en tilsvarende ændring i retstilstanden, der har afgørende betydning for et stort antal sager.
På den baggrund er det DPPBs opfattelse, at der ikke var belæg for den kritik, som forbrugerrepræsentanter sidste år rejste mod parkeringsselskaberne.
------------
Afslutningsvist i årsrapporten for 2022 anføres det, at nævnet ikke har kendskab til tilfælde, hvor parkeringsselskaber ikke har fulgt nævnets afgørelser.
DPPB konstaterer med tilfredshed, at Parkeringsklagenævnet således fungerer helt efter sin hensigt, og at parkeringsselskaberne loyalt bakker op om nævnet og respekterer dets afgørelser.