Generelt om parkering

Parkeringsforholdene i Danmark er af væsentlig betydning for alle borgere. Det er selvfølgelig vigtigt for både parkanter, ejere af parkeringsarealer - og for den private parkeringsbranche som servicevirksomhed, at den offentlige debat om parkering foregår på et sagligt, oplyst og korrekt grundlag.

Målet med denne gennemgang er at tilgængeliggøre information omkring de praktiske og retlige forhold, der er gældende for den private parkeringsbranche.

Det er ligeledes et håb fra Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforenings (DPPB) side, at informationen tilvejebringer tilstrækkelig gennemsigtighed til at medvirke til, at det stigma, der er knyttet til arbejdet som parkeringsvagt vaskes bort.

Offentlig vs. privat parkeringsregulering 

De et er vigtigt at holde sig for øje, at der er væsentlig forskel på offentlig og privat parkering.

Offentlig parkering reguleres i Færdselslovens §§ 28-30 og 121. Det er kun offentlige instanser, herunder politiet, der kan håndhæve de parkeringsregler, der gælder på disse områder. Dertil kommer, at det udelukkende er offentlige instanser, der kan udstede bøder.

Privat parkering derimod er i medfør af Færdselslovens § 122 c nøje reguleret af Transportministerens BEK nr. 202 af 28/02/2014 (Parkeringsbekendtgørelsen). Her kan ikke udstedes bøder, men der kan opkræves en leje for brugen af arealet, eller det kan stilles gratis til rådighed i visse tidsintervaller af f.eks. butikker, og der opkræves så en kontrolafgift, hvis tidsbegrænsningen/lejeaftalens vilkår ikke overholdes.

Om færdselsregulering af Private offentlige arealer udtalte Vejdirektoratet i 2017, at færdselslovens parkeringsregler og de privatretlige parkeringsvilkår i henhold til lovgivningen kan og skal kunne fungere parallelt med hinanden. Ønskes færdselsregulering på private fælles veje, kræves kommunal tilladelse jf. lov om privat fælles veje § 57.

Reglerne for offentlig parkering gælder ikke hverken direkte eller analogt for parkering på private områder. Dette har Højesteret fastslået i 2015 (UfR 2015.2546H):

Uanset at færdselsloven som udgangspunkt finder anvendelse for færdsel på det private parkeringsområde, gælder reglerne i færdselslovens [...] kun for offentligretlig regulering af parkering, som håndhæves af politiet eller kommunalt ansatte parkeringskontrollører [...]. Reglerne gælder således ikke direkte for parkering på det private parkeringsområde, og der er heller ikke grundlag for at anvende reglerne analogt." (DPPBs fremhævelse)

Parkeringsbekendtgørelsens indhold afspejler en vurdering af, hvilke oplysninger der gør en parkant i stand til, at iagttage parkeringsvilkår, der er glædende på et givent område, eksempelvis hvorvidt der er tale om offentlig eller privat parkering.

Parkeringsbekendtgørelsen stiller en række krav til udformning og placering af skiltningen på private parkeringspladser. Regulerede private parkeringspladser markeres med hvidt P på sort baggrund, mens offentlige parkeringspladser enten ingen skiltning har eller er markeret med hvidt P på blå baggrund.

Alle brancheforeningens medlemmer overholder naturligvis - som det med rette kan forventes af professionelle serviceleverandører - de regler, der gælder for privat parkeringsvirksomhed. På de pladser, vores mellemmer administrerer, efterleves derfor reglerne i Parkeringsbekendtgørelsen, herunder

• at der på parkeringspladsen skal være et passende antal skilte med de nærmere vilkår jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.
• at skilte skal være placeret på steder, hvor de er let synlige i lys og mørke, og hvor der er rimelig tid til fra bil eller til fods at orientere sig om deres nærmere indhold. De skal være placeret, således at en parkant inde på parkeringspladsen altid vil befinde sig et sted, hvor det er muligt at se et sådant skilt eller et skilt, der henviser hertil, hvis parkanten orienterer sig i alle retninger eller omkring et umiddelbart nærliggende hjørne jf. § 4, stk. 2, 1. pkt.
• at skilte skal indeholde hvid skrift på sort baggrund, og skriften skal have en størrelse, så den er let læselig jf. § 4, stk. 3, 1. pkt.
• at skilte som minimum tydeligt angiver, hvis der på parkeringspladsen gælder vilkår om tidsbegrænset parkering eller betalingsparkering og de nærmere vilkår herfor, og hvis der gælder vilkår for brug af særlig parkeringstilladelse mv. jf. § 4, stk. 4, 1. pkt.,
• at det af skiltene tydeligt fremgår, at overtrædelse af parkeringsreglerne kan medføre pålæggelse af kontrolafgift samt kontrolafgiftens størrelse og oplysning om, på hvilke vilkår der vil kunne pålægges flere afgifter for samme parkering jf. § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., og
• at det nederst på skiltet, og uden at det er dominerende på skiltet, angives, hvilken operatør der administrerer parkeringsordningen på den pågældende parkeringsplads samt denne operatørs telefonnummer og adressen for dennes eventuelle hjemmeside jf. § 4, stk. 4, sidste punktum.

Parkeringsaftalens indgåelse

Parkering på private parkeringsarealer baseres på en aftale mellem en parkant og parkeringspladsejeren. Aftalens grundlag er fastsat af ministeriet (se Offentlig vs. privat parkeringsregulering) og fremgår af de skilte på pladsen, der ligeledes er foreskrevet af ministeriet.

Aftalen indgås stiltiende ved parkantens accept af de skiltede vilkår. Højesteret har om dette udtalt følgende (UfR 2014.1719 H):

En person, der har etableret en parkeringsplads på sin private ejendom, vil som led i sin almindelige rådighed over ejendommen kunne bestemme vilkårene for brugen af parkeringspladsen, herunder hvad der skal gælde med hensyn til parkeringstid og betaling herfor. Der vil også kunne opkræves et beløb for overtrædelse af vilkårene for parkeringen. Når en bilist parkerer på et privat område, må den pågældende som udgangspunkt anses for at have accepteret de opstillede restriktioner for parkeringen, hvis disse fremgår af skiltningen på en klar og forståelig måde. (DPPBs fremhævelse).

Der er i reglen tale om selvbetjeningsordninger, hvorfor det kan være nødvendigt at udføre kontrol af, at parkeringsaftalen overholdes. Denne kontrol varetages typisk af private parkeringsselskaber som DPPBs medlemmer. Tilsvarende fremgangsmåde anvendes som bekendt også i den kollektive trafik, hvor der på samme vis stiltiende indgås en aftale om transport mod betaling af billetprisen, når man går ind i toget; også her er det derfor nødvendigt at foretage løbende stikprøvekontrol.

Selv om både det offentliges p-bøder og de private kontrolafgifter naturligt begge opleves som en uvelkommen ekstra udgift, er der en grundlæggende forskel på disse. P-bøder er det offentliges strafsanktionering af borgere, der overtræder lovgivningen, medens kontrolgebyrer er en aftaleretlig sanktion (hjemlet ved lov og den indgåede aftale) til brug i situationer, hvor parkanten ikke overholder den privatretlige aftale med parkeringspladsejeren.

Den private håndhævelse med opkrævning af kontrolgebyrer - helt som den offentlige håndhævelse af reglerne ved udstedelse af bøder skal naturligvis foregå i fuld overensstemmelse med de gældende regler, der er fastsat af Transportministeriet. Når det er tilfældet, er der intet grundlag for at kritisere hverken grundejerne, parkeringskontrollanter eller parkeringsselskaber.

Parkeringsbranchen har ikke mulighed for, at ændre de fastlagte regler for skiltningen og dennes indhold. Disse regler er fastlagt ved lov, hvorfor det alene er lovgiver, der kan ændre disse regler.

De trafikale forhold i Danmark

Der er sket stod udvikling af de trafikale forhold i Danmark.

Der er i dag betydeligt flere køretøjer i Danmark end tidligere. Der kører således 2,79 mio. personbiler på de danske veje (jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler). I perioden 2000 til 2022 er antallet af personbiler i Danmark steget med 46 % (jf. https://www.skm.dk/media/9140/aktuelle-skattetal-antal-biler-i-danmark.pdf).

Af samme fremgår, at personbilerne i gennemsnit kører mindre (hvilket samtidig betyder, at de holder parkeret i længere tid). Dette medfører et øget behov for parkeringsarealer.

Det offentlige udbud af parkeringspladser er ikke fulgt med denne udvikling ved at sikre forholdsmæssigt flere pladser. Det offentlige har tvært imod nedlagt flere og flere parkeringsmuligheder. Se bl.a. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/halvdelen-af-parkeringspladserne-i-hjertet-af-koebenhavn-bliver.

Det faktiske behov for parkeringspladser kan derfor kun imødekommes gennem et øget antal private parkeringspladser.

Langt de fleste byer igangsætter løbende nye byudviklingsprojekter for at sikre, at byerne herunder særligt bykernerne ikke falder hen. Et arbejde som er nødvendigt og ønskeligt, men det medfører generelt øget trafik til byerne/bykernerne.

Byudviklingsprojekterne reguleres ved lokalplaner efter offentlige høringsprocesser. Byggetilladelserne fastlægger i reglen, at der skal etableres et nærmere antal private parkeringspladser. For at sikre behovet for løbende tilgang til både butikker, lægebesøg, restauranter/forlystelser og andre erhverv samt boliger i områderne, er det nødvendigt med et passende omløb på disse pladser. Det opnås gennem forskellige tidsbegrænsninger, der nødvendiggør vedvarende parkeringskontrol (se Parkeringsaftalens indgåelse).

DPPB ser et stigende ønske om parkeringsregulering, på både private områder og private fællesveje. Ønsket udspringer tilsyneladende af et behov for at adfærdsregulere, således at køretøjer ikke efterlades uhensigtsmæssigt og til ulempe for andre trafikanter og beboere på disse veje.

Parkeringskontrol (parkeringsaftalens håndhævelse)

Privat parkeringskontrol er nødvendig for, at private parkeringsarealer kan stilles til rådighed, idet kontrollen sikrer, at brugen af parkeringsarealet sker i henhold til parkeringsaftalen, herunder særligt respekterer tidsbegrænsninger, der sikrer udskiftning, og at berettigede parkanter har mulighed for at parkere deres køretøjer.

Eksempelvis skal parkeringsrestriktioner, såsom brug af p-skive og parkering inden for bås, iagttages, for at et parkeringsområde udnyttes hensigtsmæssigt og maksimalt, og så flest mulig får glæde af parkeringsområdet ved at der sker en naturlig udskiftning.

Andre restriktioner vedrører områdets indretning og sikkerhedsmæssige hensyn, f.eks. at sikre at et område er tilgængeligt og farbart, og ved at der på særligt tilrettelagte områder er parkering og/eller standsning forbudt.

Og endelig, men ikke udtømmende, kan der være behov for, at sikre parkeringsmulighed i form af f.eks. invalidepladser, hvorfor der indrettes reserverede båse såvel som sikring heraf.

Oftest vil det være mest hensigtsmæssigt for alle parter, at kontrollen af overholdelse af parkeringsaftalen, og det administrative arbejde, der opstår i denne forbindelse, varetages af en professionel tredjepart. Det er her behovet for private parkeringsselskaber opstår (se Parkeringsaftalens indgåelse)

Parkeringskontrollanters arbejdssituation og sikkerhed

For DPPBs medlemmer udføres Parkeringskontrollen altid af uddannet og uniformeret personale, uanset hvornår og hvor parkeringskontrollen udføres. DPPBs medlemmer kan findes her: https://www.parkeringsbranchen.dk/medlemmer/.

Alle vores medlemmers parkeringskontrollanter er fast aflønnede og modtager ingen provision eller lignende aflønning, der vil kunne sætte spørgsmålstegn ved kontrollanternes objektive udøvelse af kontrollen. DPPBs standardregler og branchekodeks kan ses på https://www.parkeringsbranchen.dk/branchekodeks-og-standardregler/.

Parkeringskontrollanterne udfører kontrolarbejdet i overensstemmelse med de regler, der gælder for deres virke, og branchen værner naturligvis om vores medarbejderes sikkerhed og arbejdsglæde.

Arbejdet som parkeringskontrollant er fleksibelt og en almindelige arbejdsuge på 37 timer kan fordeles ud over både dag, aften og weekend. Herudover er der tale om et job, der involverer en del fysisk aktivitet, da transport mellem parkeringspladser for de fleste sker på cykel.

Arbejdet som parkeringskontrollant kan fungere som indgang til arbejdsmarkedet, hvis man af forskellige årsager har stået uden for arbejdsmarkedet, ligesom der naturligvis også er medarbejdere, der har gjort en karriere ud af at udføre parkeringskontrol gennem mange år og værdsætter den aktive hverdag.

Parkeringskontrollanter uddannes, og de tilknyttes en mentor, der hjælper dem godt i gang med at finde tryghed i opgaveløsningen og omgangen med de parkanter, der benytter parkeringsarealerne.

Desværre ser branchen en stigende aggressiv adfærd overfor vores parkeringskontrollanter. Denne aggressive adfærd hos parkanterne tages der naturligvis på det skarpeste afstand fra.

Der findes løbende historier i pressen om borgere ansat i kontrolfunktioner, f.eks. billet-kontrollører, der skal forholde sig til trusler og vold i forbindelse med deres arbejde.

Vi har desværre eksempler på parkeringskontrollanter, der i forbindelse med deres arbejde sættes i konfliktsituationer, der medfører, at de har svært ved at genoptage arbejdet på sædvanlig vis.

Det er almindeligt kendt, at parkeringskontrollanter er udsatte i forbindelse med udførelse af deres kontrolarbejde, se bl.a. (1) https://nyheder.tv2.dk/krimi/2017-07-19-p-vagt-overfaldet-af-rasende-bilist, (2) https://www.tv2east.dk/slagelse/52-aarig-overfaldt-parkeringsvagt-blev-vred-over-parkeringsafgift, (3) https://jv.dk/esbjerg/p-vagt-blev-overfaldet-paa-taget-af-shoppingcenter-gerningsmanden-tog-kvaelertag-paa-vagten-og-tabte-sin-pung-i-flugten, (4) https://www.tv2ostjylland.dk/randers/politiet-soeger-vidner-til-overfald-paa-p-vagt, (5) https://www.tv2east.dk/naestved/vred-mand-koerte-p-vagt-ned og (6) https://ekstrabladet.dk/krimi/irriteret-over-p-boede-anholder-parkeringsvagt/9485457.

Parkeringskontrollantens førsteprioritet er helt naturligt, og skal selvfølgelig være, hans eller hendes egen sikkerhed i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

DPPB opfordrer til, at parkeringsvagten ikke konfronteres på parkeringspladsen, men at man i stedet henvender sig skriftligt til selskabet, sådan at det kan vurdere kontrolgebyret ud fra de nye oplysninger. Parkeringsvagterne har af åbenlys grunde ikke mulighed for at foretage den form for sagsbehandling ude på parkeringspladserne.

PPB opfordrer altid til konstruktiv dialog og en ordentlig tone.

Kontrolarbejdet

Det er et almindeligt retsprincip, at den, der vil rejse et krav om betaling, er pålagt bevisbyrden for dette kravs berettigelse.

Parkeringskontrol sker ved, at parkeringskontrollanten runderer parkeringspladsen, og i denne forbindelse kontrollerer om de køretøjer, der befinder sig på området, overholder de skiltede regler og vilkår (aftalen).

Køretøjer, der ikke overholder de aftalte vilkår, tages under observation, hvor parkeringskontrollanten bl.a. noterer køretøjets registreringsnummer (/stelnummer) og optager fotodokumentation af forholdene.

Er køretøjet fortsat hensat i strid med vilkårene efter den fastsatte observationstid, afsluttes observationen, og kontrolgebyret udskrives og placeres på køretøjet. Dette forhold fotodokumenteres tillige.

Har man modtaget et kontrolgebyr, som man enten har spørgsmål til eller indsigelser imod, opfordrer vi, som nævnt, altid parkanter til at henvende sig til parkeringsselskabet. Nogle selskaber har på deres hjemmeside en henvendelsesformular. Disse henvendelsesformularer sikrer, at relevante kontaktoplysninger gives

Ved henvendelse via henvendelsesformular bliver sagen sat i bero, og parkanten modtager en bekræftelse på, at henvendelsen er modtaget.

Bekræftelsen er en hjælp til parkanter, da de herved er sikret dokumentation for, at der er sket henvendelse. Dette er væsentligt for parkanten, da det er en forudsætning for evt. senere at kunne indbringe sagen for Parkeringsklagenævnet se Parkeringsklagenævnet.

I selve sagsbehandlingen vurderer selskabets medarbejdere, om kontrolgebyret er pålagt i overensstemmelse med aftalen - skiltning, lovgivning og gældende retspraksis. Skulle kontrolgebyret være fejlbehæftet eller andre forhold af relevans være gældende, frafalder selskabet sagen.

Parkeringsklagenævnet

Det er lovpligtigt for private parkeringsselskaber at være tilmeldt Parkeringsklagenævnet, hvis de ønsker at kunne udskrive kontrolafgigfter, jf. Færdselsloven § 122 c, stk. 2

Parkeringsklagenævnet er et professionelt og fagligt klagenævn, der behandler klager over kontrolafgifter fra både forbrugere og , i visse tilfælde, erhvervsdrivende jf. Vedtægter for Parkeringsklagenævnet.

En parkant, der har modtaget et kontrolgebyr, har mulighed for, at klagenævnet bestående af hhv. en juridisk dommer (Nævnsformanden), 2 repræsentanter fra Forbrugersiden (TÆNK og FDM) og 2 repræsentanter fra branchen, tager stilling til kontrolgebyrets berettigelse.

Tilmeldte selskaber kan findes her jf. https://www.parkeringsklagenaevnet.dk/da/tilsluttede-selskaber/. DPPB skal særligt henvise til https://www.parkeringsklagenaevnet.dk/da/raad-og-regler/hyppige-klagepunkter/, hvor der findes en gennemgang af de almindelig kendte problemstillinger og afgørelserne herfor.

Det er et krav, at parkanten kan dokumentere, at have kontaktet selskabet, for at der kan oprettes en sag ved Parkeringsklagenævnet, jf. Behandling af klager over kontrolafgifter, udstedt af private parkeringsselskaber - Parkeringsklagenævnet (parkeringsklagenaevnet.dk).